Digital tinglysning er en elektronisk registrering.

Danmark er det første land i verden, der indfører digital tinglysning. Det betyder, at de gamle tingbøger og papirdokumenter bliver erstattet af et computersystem og elektroniske dokumenter.

Fremover vil tinglysning af bl.a. skøder, pantebreve og servitutter kunne foretages via en computer. Du kan selv gennemføre tinglysningen på din pc, men så er du også selv ansvarlig for, at det bliver gjort korrekt. Giver du derimod advokaten fuldmagt til at underskrive på dine vegne, overgår ansvaret for, at det bliver gjort korrekt, til advokaten. Dermed er du omfattet af advokatens ansvarsforsikring.

Med afskaffelsen af papirdokumenterne vil der ikke længere være originale underskrifter på tinglysningsdokumenterne. Underskrifterne erstattes af din og sælgers digitale signaturer.

Du skal være opmærksom på, at der ikke er nogen kontrol af vilkårene for handlen. Der er heller ingen kontrol af, om du nu også er indforstået med at overtage pantegæld eller byrder, hvis dette fejlagtigt er anført elektronisk.

Det nye er, at kontrollerne i langt de fleste tilfælde foregår elektronisk og automatisk. Det betyder, at anmelderen - dvs. den der iværksætter tinglysningen elektronisk - straks vil få svar på, om rettigheden er blevet tinglyst eller er sendt til manuel behandling ved Tinglysningsretten.

Du er altså selv ansvarlig for at sikre, at vilkårene i købsaftalen juridisk, økonomisk, byggeteknisk mv. er i orden og for, at du tinglyser korrekt. Alt dette kan du imidlertid få professionel og ansvarsforsikret bistand til hos din advokat.

Tinglysning er belagt med en afgift, der er fastsat af SKAT. 

Læs mere her.