Advokaten sikrer din ejendomsret, når alle dine krav er opfyldt.

Det allersidste dokument i din bolighandel er skødet. Skødet er din kvittering på, at du er den retsmæssige ejer af din nye bolig.

Når du indleder din bolighandel, giver du din advokat fuldmagt til at foretage digital tinglysning, når din bolighandel er endelig. Dvs., at din advokat kan foretage tinglysningen, når vilkårene er forhandlet på plads, og fortrydelsesfristen er udløbet.

Netop fordi tinglysningen er digital, kan du og din advokat hurtigt undersøge, om der er pantehæftelser (gæld), som du ikke skal overtage, men som skal betales af sælger og aflyses.

Din advokat frigiver herefter købesummen under forudsætning af, at der er anmærkningsfrit skøde, dvs. når der er sikkerhed for, at sælgers gæld er væk.